Tilbage til oversigten

Fordelene ved at blive renlig i god tid

Du finder ud af, hvorfor det er godt for dit barn, for dig og for omgivelserne at blive renlig.

Se videoen

Godt at vide

  • Måske gruer du lidt for, at dit barn skal blive renlig. Det forstår vi godt! Men vidste du, at der er mange fordele ved at blive renlig? For dit barn, for dig, din pengepung og miljøet.
  • At blive renlig er godt for dit barns selvstændighed. Dit barn bliver større og kan klare mere og mere selv. Selvtilliden vokser, og I er stolte! Dit barn får mere tid til overs, når han eller hun ikke længere skal vente på at få skiftet ble. Mere tid til at opdage verden, lege og lære.
  • Det er sundt for dit barns krop at blive renlig i god tid. Børn, der er renlige om dagen i god tid inden de fylder 4 år, får senere færre fysiske gener. Som for eksempel blærebetændelse, forstoppelse eller infektioner. Det er jo dejligt.
  • For dig som forælder bliver livet også nemmere. Du skal skifte færre bleer, og det sparer en masse besvær. Det sparer også penge, for bleer er ret dyre.
  • Vidste du, at småbørn bruger op til 1850 bleer om året? Når dit barn er blevet renligt, bliver der altså mindre bleaffald. Det er godt for miljøet, for det betyder mindre CO2-udledning.
  • Der er altså masser af gode grunde til at gå i gang med at lære dit barn at blive ren i tide.
  • Fortæl dit barn, at det at blive renlig er noget, alle børn lærer. Det er ikke kun noget helt normalt, men også noget sjovt, I skal lave sammen!

Tips

  • Husk: Alle børn skal lære at blive renlige, før eller senere. Det hører med til opvæksten. Og alle forældre skal igennem det.
  • Husk: at komme i gang i god tid har flere fordele end ulemper.
  • Giv dig selv et kompliment, når du går i gang. For det er godt for dit barn, din pengepung og det mindsker affaldsmængden. Du gør det altså rigtig godt!
  • Fortæl dit barn, at det at blive renlig er en del af at vokse op, og at det er sjovt at lære.

Downloads:

fordele ved at blive renlig i tide
det-du-skal-vide